2008-04 - Gaute Losnegård - Eldste skuleverket i Kinn prestegjeld

Eldste skuleverket i Kinn prestegjeld

 - av Gaute Losnegård

Under arbeidet med den nye bygdeboka for Askvoll, har eg måtta gå gjennom eit stort og mangfaldig arkivmateriale. Det som no utgjer Askvoll kommune er eit område som har tilhøyrt fire ulike prestegjeld tidlegare. Berre Stongfjorden, Askvollområdet og øyane utanfor har alltid høyrt til Askvoll prestegjeld. Holmedalsområdet på nordsida av Dalsfjorden høyrde til Ytre Holmedal prestegjeld, og sørsida av Førdefjorden frå Flokeneset til Hestvika utgjorde det tidlegare Vevring sokn i Førde prestegjeld. Til Svanøy (eller Bru) sokn i Kinn prestegjeld høyrde seks gardar på sørsida av Stavfjorden, nemleg Stavestranda, Vågane, Osland, Oslandsbotnen, Nervika og Merkesvika. Bygdebokarbeidet i Askvoll sveiper såleis innom arkivmateriale som gjeld store deler av Sunnfjord, inkludert Kinn eller noverande Flora kommune.                

Eit av emna for den nye bygdeboka er skulehistoria. Soga om skuleverket går tilbake til 1736, då den dansknorske regjeringa i København innførte pliktig konfirmasjon. Med innføringa av konfirmasjonen i 1736 blei det naudsynt med ei meir organisert kristendomsopplæring enn det som hadde vore tilfellet tidlegare, og dette var grunnlaget for opprettinga av det norske skulevesenet for allmugen ved forordningar i 1739 og 1741. Kvart prestegjeld skulle då sjølv organisere sitt eige skulestell, som skulle stå under oppsyn av ein lokal skulekommisjon med lensmannen, soknepresten og fire kyndige bønder som medlemmer. Amtmann, prost og fut skulle følgje med i arbeidet til skulekommisjonen. Som eit grunnlag for arbeidet sitt, skulle skulekommisjonane utarbeide eigne vedtekter, såkalla innretningar eller fundasar.       

I 1971 gav Flora sogenemnd ut boka «Skulesoga i Kinn prestegjeld gjenom hundrad år», av Anders A. Lothe. Lothe skriv (s. 12–13) at skulefundasen aldri vart gjennomført i Kinn prestegjeld, men då konkluderer han utan å kjenne til alt kjeldematerialet. Lothe skriv i føreordet at han byggjer på sokneprest Claus Finde sin protokoll frå 1787 og utover. Men alt i 1743 fekk Kinn prestegjeld sin fundas, og han finst bevart i arkivet til biskopen i Bergen, som ligg i Statsarkivet i Bergen.

Fundasen blei til medan Sigvard Pederssøn Brarup var sokneprest i Kinn. Han overtok kallet i 1741, og han var då ein ung mann, berre omkring 28 år gammal. Det kunne ikkje vere så enkelt å starte skulevesen i desse tidene. Byrjinga av 1740-talet var nemleg svartår. Uår med kulde og mykje nedbør hindra kornet i å bli moge, og folk laut ete borkebrød. Då futen i november 1742 spurte allmugen på tinget korleis tilstanden var, svara dei i Brandsøy skipreie at ingen hadde fått hausta så mykje korn at dei kunne klare seg over vinteren, langt mindre fram til neste haust. Mange stader var dei små kornavlingane dessutan frostskadd, slik at det var lite eigna til nytt såkorn. Blant alle folk herska det difor ein «Beklagelig Lamentation og Bedrøvelse».     

Like fullt gjekk Brarup og seks (ikkje fire, merker vi oss) av dei fremste mennene i prestegjeldet i gang med å lage eit regelverk for skulevesenet i Kinn. Ein forsommardag, 14. juni 1743, var dei ferdige og samlast på prestegarden for å signere og setje sine segl under. Nokre veker seinare blei dette regelverket godkjent av høgare styresmakter, nemleg dåverande biskop i Bergen, Oluf Cosmussen Bornemann.

Det første skuleverket i Kinn prestegjeld må ein kunne seie var ein svært beskjeden institusjon. Det skulle vere ein lærar – eller skulehaldar som dei vart kalla – i kvart av dei tre kyrkjesoknene Bremanger, Kinn og Svanøy (Bru). Lærarane skulle rekrutterast blant dei beste konfirmantane, og det skulle haldast eit seminar for å utdanne nye. Skulen var ein omgangsskule. Han skulle ta til om hausten ved mikkelsmesse (29. september) og halde på fram til 3. april. Lærarane skulle reise omkring og bu hjå bøndene. Dei skulle opphalde seg to til tre månader på kvar stad, avhengig av kor mange born det var og forholda elles. I tida mellom vårog sommararbeidet (onnene) skulle dei repetere med ungdommen det dei hadde lært om vinteren, så dei ikkje skulle gløyme det. Dei som heldt borna sine borte frå skulen risikerte straff.        

Innhaldet i undervisninga seier dette regelverket ingenting om. Andre stader, for eksempel i ein instruks for Jølster frå 1749, var det detaljerte føresegner om slikt, og til dømes om at banning ikkje måtte førekomme. Fundasen til Kinn inneheld derimot mange paragrafar om finansieringa. Kvar bonde skulle betale 8 skilling i skuleskatt årleg, husmennene halvparten. Presten og kyrkjeeigarane måtte skyte til 2 riksdalar kvar. I tillegg gjekk ymse bøter og innsamlingar til skulekassa. Vi merkjer oss at lærarane i Kinn laut krevje inn skuleskatten sjølv, då ingen andre ville gjere denne jobben. Til gjengjeld hadde dei lov til å pante ut hjå dei som ikkje ville betale.

Kor vidt dette regelverket blei sett ut i livet i si fulle breidde, veit vi lite om. Først i 1770-åra tok prestane i Sunnfjord til å sende inn årlege rapportar til biskopen om skulevesenet sin tilstand kringom i prestegjelda. Innan den tid hadde prestegjelda Kinn, Førde, Ytre og Indre Holmedal gått over til felles nye vedtekter for skuleverket, som var blitt godkjende av styresmaktene i 1762. I 1784 tok Claus Finde over som sokneprest i Kinn, og frå hans tid finst det ein protokoll som Anders Lothe byggjer skulesoga si på. Lothe skriv at dei første lærarane blei tilsette først etter at den nye fundasen kom på plass i 1762 (s. 20), men han hadde altså ikkje kjennskap til fundasen frå 1743. At 1743-fundasen berre vart ståande som eit papirreglement er vondt å tru, sidan presten hadde plikt på seg til å følgje han opp.  

Nedanfor følgjer fundasen frå 1743 inkludert godkjenninga frå biskopen. Han er formulert i ein tung kansellistil, slik embetsspråket var på den tida. Mine tilføyingar og forklaringar står i klammer. Med unntak av å skrive nokre forkortingar fullt ut har eg ikkje endra teksten på noko vis.

Indretning til Omgaaende Skolehold udi Kinds Præstegield efter Kongl. Anordning av 5te May Anno 1741

Efter Deres Kongl Majestets Allernaadigste Anordning og Placat dateret Christiansborg Slot af 5 May 1741 har jeg Sigvard Brarup Sogne-Præst til Kinds Præstegield i Sund-fjords Prostie tillige med underdanigste Dannemænd af ethvert Sogn i Kinds Præstegield i den hellige Trefoldighets Navn fastsat Skolevæsenet udi mit aller naadigst anbetroede Kinds Præstegield paa efterfølgende Maade:

1. Udi Kinds Præstegield er i Hoved Sognet 56 borsiddende Mænd udi Bremanger Anex 100 og udi Svanøe Anex 130 Mænd; belønnes derfor i det ringeste 3de omgaaende Skoleholdere, 1 til Hoved-Sognet, hvilken læser for en del af Ungdommen i Svanøe Sogn, 1 til Svanøe Sogn og 1 til Bremanger Sogn, flere Skoleholdere formaar Almuen ikke at lønne, endskjønt der befandtes flere i henseende til dette stæds vanskelige Situation.
2. Angaaende Skoleholdernes Løn, da haver enhver borsiddende Mand, undtagen de, hvis vilkaar er alt for slette, forbundet sig til aarligen at give tre Skoleholdere 8 skilling Sogne-Præsten aarligen 2 riksdaler og Kirke-Eyerne aarligen 2 riksdaler saa enhver Skoleholder bliver aarligen aflagt med 8 riksdaler mere taaler Almuen ikke at udlegge og dermed maa og Skoleholderne være fornøyede.
3. Huusmænd, hvoraf findis nogen faaesom haver Leylighed at svare noget til Scole Cassen, giver aarligen hver 4 skilling.
4. Derforuden kommer og til Scole-Cassens nytte Mulct-Penger, saasom Helligdagsbrøde, saa og om nogen enten af gamle eller unge Folk at forsee sig i slige tilfælde, som hverken fortiener ver[d]slig Juris-diction, eller aabenbare Kirke Disciplin, ennu dog et slags Censur af Præsten i Medhielpernes Nærværelse, at saadane efter Sagens beskaffenhed mulcteris til Skole-Cassen.
5. Ligeledes til hjælp for Skole-Cassen er der i een hver Meenighed een fattig Bøsse som mand i Bryllupper og andre samqvemmer kand lade omgaae, om nogen af Giæsterne vil betænke SkoleCassen.
6. 2de gange om aaret ved Fastelavns og Michailis [Mikkelsmesse, 29. september] tiider omgaae tavlerne udi et hvert Sogns Kirke, hvortil intimation af Præsten skal skee Søndagen tilforn.
7. Til at indsamle Skolevæsenets reveneurer [inntekter] findes her ingens som vil paatage sig, efter di de hverken nyde noget for sin umage, og at de falder i dette Kald besværligere at reyse om, at incassere Skole-pengerne end paa andre stæder, maa derfor eenhver Skoleholder i sit District selv reyse om for at indsamle deris Løn, skulde nogen, efter at de i mindelighed af Skoleholderen ere anmodede om sin Løn, ikke ville findes villige at betale sin andeel, haver skoleholderen frihed efter den Kongl. Allernaadigst Forordning af 1741 4de Articul at udpante hos dem.
8. Hvad Mulct-penger, som kommer Skole-Cassen til nytte haver Sogne-Præsten at holde een rigtig borg over og aarlig ved aarets udgang at giøre regnskab for.
9. Da deris Kongl. Majestets allernaadigste Anordning af 1741 i den 6te articul tillader, at de til Scole-Cassen avgivne Contributioner og mulcter efter forordningen af 23 Januarii 1739 skal igien kome hvert Præstegields Skole-Casse til gode, saa formodes, at de penge, naar de bliver tilbageleverede, bliver af den som har udgivet dem, forærede til Skolevæsenets nytte saa at der kand være foraad udi Skole-Cassen til bøger.
10. Skolemesterne nyde ikke mere aarlig end 8 riksdaler hver, og haver at utholde omgaaende skole fra Michelsmesse [29. september] til den 3 April omtrent 6 Maaneder og om Leylighed kand tillade længere for ungdomen, skal skolemesterne være forpligtede derefter at rette sig og mellem Vaarog Somer-Arbeyde at igiennemgaae hver i sit District med ungdommen hvad de i forrige 6 maaneder have lært paa det, at ei det der af skal glemmes.
11. Skolemesterne, som omgaar at Læse, nyde Kost og Seng hos Bonden meden hand opholder sig paa den Gaard hand holder skole, saaleedis at naar een mand underholder ham, og flere Gaarde under same division henhøre, saa hielpe de øvrige Gaarde til same Skolemesters underholdning, paa det dene eene kand bære byrden med den anden, og end for at hindre unnvighed iblant almuen, da bliver saaleedis fastsat, at Skolemesterne for sin kost enten hand selv vil skaffe sig den eller den mand hand holder sin Skole for, skal have noget vist om ugen neml. 16 skilling danske, hvilket bliver rigtig lignet imellem den under same district sorterende Almue.
12. Districterne inddeles mellem hver Skolemester af Præsterne, som og anbefaler dem paa hvad Gaarder de skal møde og hvorlænge de sig der skal opholde neml. 2 a 3 maaneder paa hvert stæd, alt efter børnenes mængde og stædenes situation og beskaffenhed saaleedis, at den fornødne underviisning kand skee for alle og enhver, og haver almuen at flytte skolemesterne hen paa de assignerede stæder fra et til et andet.
13. Skulde nogen være forsømelig mod forhaabning, uden Lovlig forfald modvillig at holde sine børn fra skolen naar det af Præsten bliver paalyst, eller lade dennem glemme det de have lært, imedens skolemæsterne informerer paa andre stæder, da maa de vite, at der bliver handlet mod den efter skole-forordningens af 1739, 17 Articul.
14. Saasom til dette saa høynødvendige Verk behøves dygtige Skolemestere, og her hverken ere andre ey heller kand antages andre, end at, som ere bonde vant, saa udvelges de beste iblant Menighederne, da mand siden af de aarlige Confirmatis kand udvælge andre, og altiid af dem have, som et seminarium, hvor af deris stæd suppleris, som enten ved døden eller anden forandring afgaar.

Saaledis som foran melt at være af os underskrevne paa Almuens vegne betængt, slutet og indgaaet testerer vi med vore hænder og Zigneter, og indstille vi saa aller ydmygst dette vort forsøeg til den høygunstige Øvrigheds approbation inderlig ønskende at dette Christelige værk maatte af den gode Gud forfremes og velsignes.

SIGNATURER:

• Kinds Præstegaard 14 Juni Anno 1743 Sigvard Brarup - Sognepræst til Kinds Kall [sign.]
• Peder Jacobsen [sign.]
• Anders Nilsen [sign.]
• Kasper Mathiassen [sign.]
• Jacup Larssen [?] [sign.]
• Bendik Olsen [sign.]
• Knut Haldorsen [sign.]

Forestaaende af Sogne-Præsten til Kinds Præstegield udi Sundfiords Prostie, Velærværdige Her Sigvard Brarup tilligemed 6 udnævnte Mænd udi bemelte Kinds kald paa den ganske Almuens Vægne forfattede, underskrevne og forseglede Forretning over Skole-Væsenet udi bemelte Kinds Præstegield, i allerunderdanigst følge af Deres Kongl. Mayts. sidste udgangne allernaadigste Forordning av 5te May 1741, bliver i alle Maader her, ved paa hans Excellence Hr. Stiftbefalingsmandens og egne vegne fuldkommelig approberet og confirmeret, saa at den stedse og for efterkommende tid skal være og blive en bestandig Regel og Rettesnor for Skolevæsenet udi meerbemelte Kinds kald, Thi bør nu værende og efterkommende SognePræster have nøye Indseende, at dette saa gudelige og høystnødvendige Værk fremdeles tilbørligen bliver istandsadt og bestandig vedligeholdt, uden mindste Forrykkelse efter foranførte Forretnings Indhold og Formeld, Pengene af de udnævnte Forstandere rigtig aarlig indcasserede, Skoleholdere deres fortiente Løn rigtig betalte, med videre Skolevæsenet vedkommende, Skolecassen bestandig conserweret, og, saa vidt mueligt er, formeeret, saa og Ungdommen, især fattige børn udi Deres Christendoms Kundskab med videre forsvarligen undersøgte og oplæste, saaledes, som nu anser vedkommende for Gud og den høye Øvrighed agter at forsvare hvortil den Grund gode Gud forleene Naade, Lykke og Velsignelse.

Bergens bispegaard, den 4 Julii Anno 1743

Efter Kongl: allernaadigste Befaling paa Hans Excellence Hr Stiftbefalingsmandens og egne Vegne

O Bornemann

Kjelder:

• Mappe med skulefundasar i Bergens stift.
• Arkivet til biskopen i Bergen (Statsarkivet i Bergen)
• Avskrifter av tingbøkene for Sunnfjord

Litteratur:

• Johs. Haugen: Om folkeskolen i Førde prestegjeld. 1925.
• Albert Joleik: Sunnfjordsoga fram til 1801. Band II. 1959.
• Johan Fredrik Lampe: Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen. 1895–96 (webbok på digitalarkivet.no).
• Anders A. Lothe: Skulesoga i Kinn prestegjeld gjenom hundrad år 1762–1860. 1971.